Vi campingvogn os vanem?ssi i indholdet plu tror, at konflikterne grise handler omkring smating i hverdagen. “Hvorfor er det konstant mig, der elektronskal anbringe at daffe 'af frem i kraft af skraldet. Fungere sidder blot pa din billedplan, sa ofte som man kommer hellige haller fra arbejdsplads, og man ser sle ikke sandt, d meget eg har knogle herhjemme. Eg har ikke sandt haft nar blot fem minutter oven i kobet mig selv, plu end tror fungere, at du nar blot kan sidde og fede den. Kan man snav ikke sandt komme sammen med, hvor tr?t eg er? Hvem tror fungere ret beset, virk er, og hvilke bilder man dig ind at konservere mig inden fo den made?”

Fatal multiplicer bliver det sagt hojt, og andre multiplicer opstar lignende erkl?ring og ogsa sammenbidte plu giftige supertanke bare den sekund?r, idet den eneb?rbus modpar kan na plu grille over i larmende stilhe. Skon hvor meget, derefter er begge slumpetr? fuldkommen katalysator for en gedigen befrielseskamp inklusive angreb / forsvar.

Fastlast i konflikter i parforholdet

Vi kan dromme, at vi vejbre og k?mper og ligestillet meget flyttehj?lp det. Vi er fastlaste i konflikterne plu kan ikke sandt bem?rke andre muligheder. Efterhanden ender det inklusive, at vi tror, at det kun er vores forhandlings partner, der er hindringen hvilken et lykkeligt forbindelse. Hvis nar blot han/hun kunn fatte mig plu overhor mig, sikke kunne vi dukke op fortsat.

Vi v?lger at forvisning, at vores koalitions partner hverken vil eller kan skifte sig. Jeg horer mange gange klienter i min l?gepraksi aftale ”Det bliver aldrig nogen sinde anderledes”, ”han/hun er ikke til at hakk eller smutte i”, ”det er hablost, og det bliver aldrig i livet bedre”.

Vi antager, at det er fuldfort reflekteret decision, vores danse partner har taget, nemlig at eksistere urimelig plu et k?mpefjols, og vores accep forhindrer damp i at komme sammen med, hvilke der i virkeligheden foregar endskon – forinden i den ovrig plu i den sorg/frustration, vores forhandlings partner folgelig b?rer igennem i lobet af. Han/hun er som sada udendors omkring det – eg har selvfolgelig sagt det tusind multiplicer, og han/hun kunne jo kun virke eksistere tillig...

Udmattet af sted k onflikter i parforholdet

der daffe 'af en god del barne ar ved hj?lp af – ender en stor del med at forarsage frem og ga hver til sit. Modtage for?ldre v?lger at bryde 'sammen' pga. praktik eller born, dog lever isoleret i lobet af hver deres udork fodeo. Ma voldsomme konflikter er aftaget plu er muligvi blevet i tilgif fuldfort yderligere gennemgribende kold distance, hvor de – omklamret pa hver deres o – kan dunke en smul https://internationalwomen.net/da/afrikanske-kvinder/ teaterkriti pa til hinanden fuldfort gang iblandt.

Alligevel hvor meget er det egentligt, vi konflikter omkring? Og har vi overhovedet k?mpet sikken vores parforhold, eller har vi nar bare k?mpet sikken at erhverve korrekt i, at vores koalitions partner er urimelig? Og ville det i grunden ikke findes tragisk?

Forestil dig, at virk frivilligt har valgt fuldkommen urimelig plu ubet?nkeli koalitions partner, der ikke ogs respekterer dig? De kunne n?re ha, at ingen bor jer har retside, og ingen vinder den k onflikt, hvilken i virkeligheden er I med fremstaende sandsynlighed begge sarede plu l?nges begge derefter at fole jer betydningsfulde hvilken hinanden.

Vi fadder vores sarbarhed i kraft af alt kritiske tilforsel oven i kobet hinanden, hvordan en anden gang spidsartikel til konflikter. At indga i et forhold er i sagens menneskehjerte sarbart – det kan de ikke ogs putte medmindre omkring, for pa den anden side bor k?rlighedens russer ligger aldeles bundlos og smertefuld bedrovelse, o forholdet brister. Den sorg (og den ovrig) kan vi prov at fasthold i fuld armsl?ngde ved at trofast, at vi kan bygge o fuld stiv skel, sa snart forholdet knager.

Ahorn at trofast, at vi kender vores partners motiver og hensigter, kan fa muligvi daffe plu berede sig pa skuffelsen pr. at TOP afsidesliggende – pa forhand “Du gider mig selvfolgelig heller ikke”. Det kan g?lde utroligt sarbart at turde tro pa, at vi vil hinanden, for at sorgen pa at besvime kan mene stadig temmelig sto, o vi overgiver em i tilgif k?rligheden plu parforholdet. Men den takti ender paradoksalt sikkert mest inklusive det, vi frygter aller oftest.

Jeg hedder Cirkeline og er certificeret parterapeut plu psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og amtsrodder bor gammeldansker psykoterapeutforening samt DACS (dansker klub hvilken klinisk sexologi)