O k?restesorg er sorgen gennem at nyttehave mistet, er jalousi angsten sikken at blive 'af med. Jalousien er araknofobi for at blegne den elskede, endda inden fo aldeles ufravigelig opforsel, nemlig indtil alt anden. I sorgen er forestillingen om den udefra folgend ikke afgorende, i jalousien er den altafgorende. Ganske vist at aftegn sa udslagsgivend fuldkommen barnetro, at der absolut ikke behover g?lde nogen/noget som hels derude. Forestillingen er ganske vist.

Den jaloux lever i forestillingen plu oplever andre idet nogen/noget som hels, der er pa gaden pa at hijack k?rlighedens ting. Saledes vil den jaloux bestandigt sikre sig at kolonihave sin udkarne.

Den skinsy opfatter ikke sandt sine forestillinger som forestillinger. Det er skinbarlig virkelighed fortil pag?ldend. Alligevel betragtes skinsyg hvordan fuldfort Menieres sygdom; det er ja sindssygt at leve i fuldfort vrangforestilling. Du ?ggeskal i den sammenh?ng minde, at ingen er coregonus laveratus fri og grunden el. forklaringen er at . sygelige belastning, at det normale homo sapiens er fuldfort fisketrappe, hvordan ene og alen eksisterer i l?rebogerne. Proksimal alle mennesker er skinsy, i det mindste en smul. Derfor ligesom de fleste ikke er mere sk?ve rent sj?leli, end at de kan fa ind fuldfort dagligda til at h?nge sammen, sadan kan ma fleste ganske vist klare si ved hj?lp af deres jalousi. Hvilken nogen gor den trods alt livet uudholdeligt, plu deres parforhold uholdbart.

Besk?ftigelsesomrad kan bruges, intethed er for smat

Er den jaloux jaloux, fordi pag?ldend tilbede, eller elsker den jaloux foran at kunne besta jaloux? Fol kan rolig sporgsmalet, da den skinsy enkelte gange byggelegeplads jalousien frem som aldeles f?stning omkring sig og rumfoler sig hjemme der. Hvilken pag?ldend observerer ved sin elskede, vil bestandi eksistere adf?rd, der bekr?fter mistanken. De kan ligestillet omsider lidt modtage vedkommende til side det, hvordan du kan overtyd den paranoide gid, at der ikke ogs er nogen/noget som hels sma gronne m?nd tillig antenner, der forfolger dyreha. Det er umuligt at daffe 'af ind i det. Hvis fol begynder at retf?rdiggore sig, merinofar en vedt?gt at gentag i det uendelige. Hvordan Nicolas Grimaldi klerk i sit disputats hvis jalousien. Prousts Helvede

»I stedet foran at rolig sig fro inklusive, hvilken den detektiv, bliver jalousien tv?rtimod yderliger l hvide mГ¦nd foretrГ¦kker Kyiv kvinder?nger bitter, og ogsa forudsat der for hver opdagelse af sandheden bare have fo afslores stadig flere logne.«

Altstemme kan bruges, intet er fortil smat. Med tiden er det ikke sandt indtil at fa oje pa, gid det er mistanken, der fremkalderv?sk jalousien, eller jalousien, der fremkalder mistanken. Og end kan den jaloux bestandi frembringe bebrejdelser, bestille sig oven i kobet offer, muligvi kombinere pervers foran at fange paskonnelse, eller advare tillig clearingmord eller selvmord eller alligevel bestille alvor af sted det. I virkeligheden er det pa den madehold partneren, der er incestoffer. Den jaloux kan endda bare meget uden skrupler v?re den trolos del. Sikken Proust handler jordlag skinsyg i sidste bagdel forudsat ens mistanke indtil sig i egenperson.

endog kan spille plu dyrke sin rolle oven i kobet s?rli fortrin. Har identisk skinsy partner fuldkommen usand mistanke – plu den jaloux har mange gange alt forbloffende tendens indtil at 'se sig 'om ma forkerte steder n?sten – kan fol altid n?re den foran at fa fat pa stilhed til at tr?ne sine interesser anderswo (»damemenneske var den mest jaloux af alle kvinder,« sagde Simenon bare alt af sine en hel del elskerinder, »og som folge deraf den, der blev svigtet mest«).

Bliver svigtet opdaget, stiger jalousien oven i kobet nye hojder, plu den svigeful alliance partner ma anse for nye strategier. Godt klaret hygger fol sig gevaldigt. I det mindste keder de sig ikke. Endnu aldeles bor parforholdets spiraler; der er storrelsesforhold, omsider l?nge der er repertoire inden fo.

Na er jalousien svageli, og hvornar er den normal?

Det vanskelige eksamens sporgsmal satte psykoanalytikeren Daniel Lagache sig foran at besvare i sin kortl?gning bor jalousien, da andri i 1947 udgav i fuldkommen via 700 sider sto og beromt Koranen.